Politikere fra begge fløje kræver nu, at der bliver lavet en national handlingsplan, der skal nedbringe risikoen ved radonbestråling.
24timer skriver, at WHO de seneste 15 år talrige gange har opfordret medlemslandenes regeringer til gøre noget ved radon i boliger og offentlige bygninger.
Den kræftfremkaldende, naturlige luftart kan trænge ind i boligen fra jorden og anslås at have kostet 7000 danskere livet siden 1987.
Men det er intet sket, hvis man skal tro folketingspolitikerne Per Clausen, (EL), Sophie Hæstorp Andersen (S), Liselott Blixt (DF) samt Anne Grete Holmsgaard (SF).
Holmsgaard vil fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget for at få radon anerkendt som nationalt sundhedsproblem.
- Jeg har forgæves prøvet at få sundhedsminister Bertel Haarder (V) til at erkende, at det er et nationalt sundhedsproblem, og jeg synes, at det er uanstændigt, at han tilsyneladende ikke vil. Men så må han tvinges til at tage ordet i sin mund, for det er jo 350.000 hjem, der skal have hjælp, siger Anne Grete Holmsgaard til 24timer.
Når der ikke er blevet lavet en handlingsplan tidligere, undskylder politikerne sig over for 24timer med, at ansvaret er spredt over flere ministerier og kommuner.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker