74 somaliere, der stod til at blive sendt tilbage fra Danmark, får vurderet deres sager igen, oplyser Flygtningenævnet. Det sker efter Den Europæiske Menneskeretsdomstol har stadfæstet, at det er for farligt at sende somaliere tilbage til landet.
De afviste fik allerede i sommer udsat deres udrejsefrist, da sagen første gang kørte. Her fik yderligere 17 somaliere sat deres sager i bero.
Og det er deres sager, som Flygtningenævnet har besluttet skal gå om.
- Dommen forventes fremover at indebære en ændring af praksis i de pågældende sager. Det gælder også for de sager, der allerede er afgjort af eller indbragt for Flygtningenævnet, og hvor udlændingen fortsat er i Danmark.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Flygtningenævnet.
Det sker med udgangspunkt i en sag, hvor to somaliere lagde sag an mod den britiske regering, fordi de mente, at deres hjemland, som de stod til at blive hjemsendt til, var for farligt at opholde sig i.
Menneskeretsdomstolen afsagde den 28. juni 2011 dom i sagen. Og der lød konklusionen, at den europæiske konvention om menneskerettigheder ville blive krænket, hvis de to blev sendt tilbage til Somalia.
Sagen blev anket af den britiske regering, men det såkaldte Storkammer, under Den Europæiske Menneskeretsdomstol, har for nylig afvist at behandle sagerne, hvilket gør dommen endelig.
Det får altså sammenlagt betydning for sagsbehandlingen af de 91 somaliske statsborgere i Danmark, der står i hjemsendelsesposition, eller hvis sager behandles nu.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde