Dermed står de cirka 5000 danske døve og 750.000 døve i Europa uden mulighed for at kunne tilkalde hjælp.
Sagen har nu fået EU-Kommissionen til at indlede sager om traktatbrud mod de 20 lande, der ikke har oprettet sms-ordningen, som de ellers har forpligtet sig til gennem FN's Handikapkonvention.
- Vi er vidner til et helt uantageligt smøleri fra en lang række staters side. Vi er gribende enige om, at reglerne skal ændres.
- Problemerne ligger som sædvanligt ude i medlemslandene, siger Morten Løkkegaard (V), som sammen med 482 andre medlemmer af EU-Parlamentet har pålagt EU-Kommissionen at gøre noget ved sagen.
Hos European Union of the Deaf (Den Europæiske Døveunion, red.) slår formand Berglind Stefánsdóttir ned på, at de døves rettigheder bliver krænket.
- Døve har ikke fuld og lige adgang til livsvigtige alarmcentraler i hele EU. Teknologien og lovgivningen er der. Nu skal vi have medlemslandene til at opfylde deres forpligtelser og yde den service, siger hun til metroXpress.
I Danske Døves Landsforbund er man ligeledes fortørnet over, at så få EU-lande har taget problemet seriøst. Det kan have alvorlige konsekvenser, hvis døve ikke kan slå alarm.
- Det er et kæmpe problem. Det er klart, at det skaber utryghed blandt døve i EU og i Danmark, at der ikke er fuld tilgængelighed på området, siger Birgitte Oppermann, der er forbundets talsmand.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker