Det er 7117 kroner mere end sidste års resultat, hvor der ligeledes blev indsamlet lidt over 87 millioner kroner, som gik til Afrikas unge.
Året før blev der sat rekord med 130 millioner kroner til Afrikas kvinder og ekstraordinært til ofrene for jordskælvet, som havde rystet Haiti 12. januar 2010.
Pengene fra årets indsamling, som er den sjette i rækken, går til 12 projekter i 10 afrikanske lande, hvor man forsøger at hjælpe børn på flugt eller prøver at forebygge, at de skal flygte.
I Afrika syd for Sahara er over 10 millioner mennesker på flugt eller fordrevne, og omkring halvdelen af disse er børn.
Tallene dækker over børn, der står i en konkret flugtsituation eller er internt fordrevne. Men Danmarks Indsamlings målgruppe er endnu større, fordi den også omfatter børn, som har været på flugt, og de børn, der er i risikozonen for at miste deres hjem.
En lang række kendte, heriblandt skuespillerne Lars Brygmann, Stine Stengade, Martin Buch og Mille Lehfeldt, tog fredag aften under DR's store indsamlingsshow imod opkald i callcentret for at skaffe bidrag til "Børn på flugt".
Pengene skaffer blandt andet boliger til forældreløse børn i Elfenbenskysten, uddanner tidligere børnesoldater i Den Centralafrikanske Republik, skaber bedre vilkår for fordrevne pygmæer i Rwanda og akut medicinsk nødhjælp til flygtninge fra Somalia.
Under showet gik der dyst i den mellem musikerne Medina og Søren Rasted over for de madglade tv-værter og restaurantbrødre James og Adam Price.
De to popstjerner trak det længste strå fik presset indsamlingsresultatet op med 31,2 millioner kroner, mens Price-brødrene fik samlet 29,05 millioner kroner ind til at hjælpe afrikanske børn på flugt.
Topscorer blev FDB og Coop med to millioner kroner, A.P. Møller-Mærsk har doneret 1,5 millioner kroner, mens Pandora har solgt smykker til det velgørende formål og på den måde indsamlet 1,1 millioner kroner.
De 12 organisationer bag Danmarks Indsamling er Dansk Røde Kors, Børnefonden, Red Barnet, Unicef, Læger uden Grænser, ADRA Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Care Danmark, Ibis, SOS-Børnebyerne, Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned