90 lejligheder i Nakskov jævnes med jorden

Beboerne i 90 lejligheder i blokkene på Anemonevej i Nørrevænget-bebyggelsen i Nakskov kan se frem til genhusning, når blokkene måske jævnes med jorden og i stedet erstattes af en tæt-lav bebyggelse med 31 ældre- og handicapvenlige tre og fire-rumsboliger på henholdsvis 84,5 og 99 kvadratmeter. Beboerne i bebyggelsen er orienteret.

Den nuværende bebyggelse er nedslidt og flere af boligerne er betegnet som sundhedsfarlige. Der er gennemgående problemer med de vandbærende installationer og afløbsinstallationer – både inden for i bygningen og uden for bygningen. Vandrørerne til det varme vand er i så ringe generel stand, at der er overhængende fare for bakteriedannelse i rørene,

Ved at opføre en tæt-lav bebyggelse er det ønsket fra boligselskabets side at kunne tiltrække ressourcestærke beboere, som kan bidrage til at sikre et mangfoldigt og bæredygtigt boligområde og dermed også styrke den igangværende boligsociale helhedsplan for Nørrevænget.

Landsbyggefonden støtter planerne, og boligselskabet har ansøgt Indenrigs-og Socialministeriet om nedrivningstilladelse.

Boligblokke i Nørrevænget skal vige for nyt boligbyggeri.

Offentliggjort Sidst opdateret