90 millioner i næste uges lottopulje

Danmarkshistoriens største pulje. Det er, hvad der er på højkant, når der trækkes lod til Onsdags Lotto i næste uge.

Efter endnu en onsdag uden en vinder af den såkaldte SuperPulje er den samlede gevinst nået op på 90 millioner kroner, når der igen skal trækkes lod.

Det store beløb bunder i, at det ikke er lykkedes en spiller at udløse SupenPuljen siden den 21. oktober sidste år.

Onsdags Lotto inkluderer seks lande. Foruden i Danmark har spillerne i Sverige, Norge, Island, Finland og Estland mulighed for at vinde den store pulje.

/ritzau/

90 millioner kroner er på spil, når der skal trækkes lod til Onsdags Lotto i næste uge.

Offentliggjort Sidst opdateret