917 nye coronatilfælde - indlagte falder med syv
Efter fire dage med flere end 1000 nye smittede om dagen ligger lørdagens smittetal lidt under.
Efter fire dage med flere end 1000 nye daglige coronatilfælde er antallet det seneste døgn opgjort til 917.
Det viser lørdagens smittetal fra Statens Serum Institut.
De smittede er fundet på baggrund af 70.752 PCR-prøver, hvor man bliver podet i halsen.
Det svarer til, at andelen af smittede blandt de testede - den såkaldte positivprocent - er 1,30 procent.
Det ligger en anelse under niveauet de seneste fire dage.
Der er 20 nye indlæggelser grundet corona det seneste døgn.
Men der har også været en del udskrivelser, og derfor falder det samlede antal indlagte med syv personer til 94.
De 16 af dem er indlagt på intensivafdelinger, og 11 af dem er så syge, at de får hjælp af en respirator til at trække vejret.
Der er registreret et nyt coronarelateret dødsfald, og det bringer det samlede antal dødsfald op på 2559.
Det seneste døgn er der også registreret 126.096 lyntest. Men de indgår ikke i smittetallene grundet usikkerhed om resultatet.
Tallene fra seruminstituttet viser også, at lidt flere end 50.000 mennesker har fået et vaccinestik det seneste døgn.
Samlet set har 73,9 procent af danskerne nu fået mindst et vaccinestik, mens 64 procent har fået begge stik og er færdigvaccineret.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker