Det er en myte, at mange unge hverken er i gang med job eller uddannelse, siger Kommunernes Landsforening (KL) på baggrund af nye tal fra alle landets UU-centre (Ungdommens Uddannelsesvejledning). Det skriver Politiken torsdag.
1. marts 2011 var der 2600 unge på 15-17 år, som ikke var i gang med en uddannelse, havde et job eller var på vej til at starte på uddannelse.
Det svarer til kun 1,2 procent af samtlige danske unge i aldersgruppen.
- Det tegner et billede, som ligger langt fra regeringens udsagn om, at der ligger over 10.000 unge hjemme på sofaen, siger Erik Nielsen, S-borgmester i Rødovre og formand for KL's arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg til Politiken.
- 2.600 unge er selvfølgelig stadig for meget, og det skal vi have gjort noget ved, men det vigtige nu er også at få sat fokus på dem, der er lidt ældre, og hvor vi risikerer at tabe en hel generation, siger han.
Det høje antal passive unge blev af regeringen brugt som argument, da den i 2009 vedtog den såkaldte ungepakke.
Dengang sagde daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V), at godt 11.000 af de svageste unge efter grundskolen får lov at lave ingenting, til de er 18 år og møder op i jobcentret.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde