A. P. Møller-fonden giver 65 millioner til vikingeprojekt
En donation i millionklassen fra A. P. Møller-fonden bidrager til at etablere et stort vikinge-område i Lejre.
Der skal bygges et nyt stort vikingeområde i Lejre, og det har A. P. Møller-fonden besluttet at poste 65 millioner i.
Der skal blandt andet etableres en kongehal, som bliver en rekonstruktion af et af vikingetidens mest betydningsfulde magtcentre. Det glæder arkæolog og direktør i aktivitetscentret Sagnlandet Lejre, Lars Holten:
- Donationen giver os en fantastisk mulighed for at formidle en unik del af Danmarks kulturarv, siger han og understreger, at det længe har været på tegnebrættet at genskabe det store bygningsværk.
Den originale kongehal, der i 2009 blev udgravet af arkæologer fra Roskilde Museum, var største bygning, som vikingetidens mennesker kunne se i Danmark.
Bidraget fra A.P. Møller-fonden er startskuddet til etableringen af et vikingeområde til i alt 105 millioner kroner i centret.
Således er donationen grundstenen i det omfattende vikinge-byggeprojekt, som ifølge Lars Holten, bliver et "must see" for både "familien Danmark", skoleeleven og den internationale turist.
- A. P. Møller-fondens markante donation til "Sagnkongernes verden" sætter os i stand til at gøre Lejre-områdets unikke arkæologiske og sagnhistoriske kulturarv til et værdifuldt og levende aktiv, forklarer Lars Holten.
"Sagnkongernes verden" skal som en del af aktivitetscentret sætte fokus på Lejres særegne nordiske kulturarv indenfor så forskellige genrer som arkitektur, mytologi, litteratur og landskab.
Sagnlandet Lejre ligger nordvest for Roskilde og giver de besøgende mulighed for at opleve historiske miljøer fra jægerstenalderen, jernalderen, vikingetiden og 1800-tallet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned