Det kommer ikke som et chok for Peter Aalbæk
Jensen, direktør for Zentropa, at Lars von Trier er blevet smidt ud af Cannes.
- Det var, hvad man kunne forvente!, siger Peter Aalbæk Jensen til bt.dk.
- Det kommer virkelig ikke som en overraskelse. Selvfølgelig skal Cannes da reagere. Man kan jo ikke lade alle mulige braldrehoveder sidde og sige hvad som helst hernede, lyder det fra en fattet filmdirektør.
Zentropadirektøren siger, at Lars von Trier tager udsmidningen med ophøjet ro.
- Han har det på samme måde. Og da der alligevel ikke er meget der tyder på, at han får nogen pris, kan det komme ud på et, siger Aalbæk.
Peter Aalbæk Jensen påpeger, at von Trier gik ud og undskyldte sine udsagn:
- Men der kan jo gå politik i sådan noget også. Så ingen overraskelse her, siger Peter Aalbæk Jensen til netavisen.
Hverken von Trier eller Aalbæk forventer, at hele sagen vil få konsekvenser på længere sigt. Hverken for Lars von Trier selv eller for hans film.
- De fleste har arbejdet med ham og hans film i over 20 år og kender hans provokationer. Og tager dem stille og roligt. Det her kommer ikke til at ændre noget, siger Peter Aalbæk Jensen.
Han bekræfter, at der er lande, der forsøger at komme ud af kontrakten på filmen Melancholia:
- De sager vurderer vi individuelt, lyder det fra Zentropas førstemand.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned