Men filmens succes stopper ikke der, for mandag kan filmselskabet Zentropas direktør, Peter Aalbæk Jensen, erklære filmen for en salgsmæssig succes også.
- Ud over den fortjente pris til Mads er vi jo vildt glade for, at "Jagten" er solgt til distribution i alle lande, der har en økonomi. Vi er der, hvor vi erklærer den teknisk set for udsolgt, siger Peter Aalbæk Jensen.
- Det vil sige, at vi har solgt den til at alle lande, der betaler mere end en håndfuld dollar, altså alle lande, der har en økonomi. Det vil sige Asien, Latinamerika, Nordamerika og Europa, og det er vildt flot for en film, på et mindre budget, siger han.
Det har hele tiden været meningen, at filmen, der har et budget på 20 millioner kroner, skulle have premiere i januar 2013.
Men filmens succes - ud over hæderen til Mads Mikkelsen, vandt fotograf Charlotte Bruus Christensen en pris for billedsiden og filmen den såkaldt Økumeniske Pris - har fået Zentropa på andre tanker.
- Vi skal lige hjem og vende skråen i forhold til, om vi med rimelighed over for os selv og publikum kan vente med en premiere til januar 2013. Det skal vi lige gennemtænke en gang, siger Peter Aalbæk Jensen.
"Jagten" handler om pædagogen Lucas - i skikkelse af Mads Mikkelsen - der efter en hård skilsmisse har fået en ny kæreste og et nyt arbejde, og som forsøger at genopbygge et forhold til sin teenagesøn Marcus.
Men en tilfældig løgn om et seksuelt overgreb får lov til at brede sig i del lille samfund, og pludselig er Lucas i en hård kamp for at bevare sit liv og værdighed.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker