Aalborg Zoo skaber nyt stenrev i Limfjorden
For første gang tager Aalborg Zoo initiativ til et projekt i sit lokalområde uden for hegnet.
Det fortæller zoolog Jens Sigsgaard til DR P4 Nordjylland.
- Vi taler tit om den udrydningstruede tiger i Asien og de vilde elefanter i Afrika, men vi er nødt til også at feje for egen dør, siger han til radiostationen.
Og netop dét gør Aalborg Zoo nu, hvor haven vil skabe et 100 meter langt stenrev i Limfjorden.
- Vi har en alletiders naturperle i Limfjorden, som vi skal til at passe lidt bedre på, siger zoologen til DR P4 Nordjylland.
Mange års sten - og muslingefiskeri i fjorden har gjort store bundområder stenfri, hvilket er at sammenligne med en ørken set med dyrelivets øjne.
- Med sådan et stenrev kan vi styrke hele plante- og dyrelivet i Limfjorden, siger Jens Sigsgaard.
Derfor vil stenrevet også udvikle sig til en seværdig oplevelse for dykkere, mener han. Stenrevet giver plads for makroalger og siden både små fisk, store fisk og hummere.
Sammen med en række foreninger omkring Limfjorden håber Aalborg Zoo at kunne skaffe 5-600 kubikmeter sten til stenrevet, som efter planen skal blive det første af mange lokale projekter.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde