Aalborgs skoler får plads til de ældste med ekstra forsigtighed
18. maj blev landets folkeskoler åbnet for de ældste klassetrin fra 6. til 10. klasse. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Efter grundige forberedelser er de ældste folkeskoleelever vendt tilbage til kommunens 52 skoler.
I Aalborg Kommune er første dag i genåbningen for de ældste folkeskoleelever gået godt.
Det fortæller Mads Jørgensen, skolechef i Aalborg Kommune, der rummer 52 skoler.
- De steder, jeg har hørt fra, siger, at det er gået rigtig godt, siger Mads Jørgensen.
Han understreger, at han ikke har fået en tilbagemelding fra alle kommunens skoler.
Mere specifikt er det eleverne i 6. til 10. klasse, som mandag er vendt tilbage til hverdagen i skolen.
Mads Jørgensen uddyber, at den enkelte skole har skullet planlægge sin genåbning ud fra de retningslinjer, som myndighederne har bestemt for genåbningen.
- Vi har lagt et forsigtighedsprincip ned over de ting, hvor der kunne være tvivl.
- De rammer har skolerne skullet lægge deres egen genåbningsplan ud fra, siger Mads Jørgensen.
Alle kommunens 52 skoler har åbnet mandag.
For at løse udfordringerne med genåbningen har kommunen lavet samarbejder med eksempelvis gymnasier og et kirkecenter for at finde ledige lokaler til undervisning.
Derudover har kommunen tre jobbanker, som kan hjælpe skoler med ekstra personale eller rengøring.
Kasper Cramer Engebjerg er skoleleder på Vesterkærets Skole i Aalborg, som mandag tog imod omkring 150 af de ældste elever.
På skolen har man brugt tiltag som forskudte frikvarterer og opdeling af skolens indgange og lokaler for at kunne tage imod eleverne.
Ifølge Kasper Cramer Engebjerg har de ældste elver taget godt imod den nye hverdag på skolen.
- De har været gode til at holde afstand, vaske hænder og blive i den gruppe, de skal være i, siger Kasper Cramer Engebjerg.
Retningslinjerne for mandagens genåbning er blandt andet et krav på mindst fem ugentlige undervisningstimer.
Derudover må man ikke samles i for store grupper, og mødetider og pauser skal holdes forskudt.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker