Efter kamp mellem byderne blev en meget sjælden, blå sportsvogn fra 1938 Maybach Zeppelin DS8 Roaster solgt. Buddet sluttede på 1,3 millioner euro (9,68 millioner kroner) - et beløb, der er 10 gange højere end vurderingen.
Tusindvis af bilentusiaster, der havde siddet i en kø på tre kilometer, fulgte auktionen på Aalholm Automobil Museum på Sydlolland søndag.
I alt blev der solgt biler for over 10 millioner euro (74 millioner kroner), da Aalholm Automobil Museums samling blev solgt.
900 bydere var med over telefonen og internettet fra 34 lande og helt fra Rusland, Japan, Malaysia og Amerika.
To andre salg satte også rekord på auktionen:
Den ikoniske 1911 Rolls-Royce 40/50 HP Silver Ghost Roi Des Belges Tourer, der havde mange beundrere, nåede en pris på 708.000 euro, næsten ti gange vurderingen.
Annonce
En 1938 Bugatti Type 57C Stelvis Drophead Coupé gik for 542.000 euro - det dobbelte af vurderingen. Også Bugattien frembragte adskillige længselssuk.
- Vi er absolut lamslåede over den interesse, som auktionen har skabt, og hvor vi på auktionsdagen oplevede en trafikkø på tre kilometer kun for at komme til auktionen, siger direktør Max Girardo, RM Europa.
RM Auctions er verdens største auktionshus for samlerbiler.
Samlet set præsenterede den fem timer lange auktion 181 biler i den tætpakkede auktionshal.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker