Det sker ved et arrangement 21. marts på Bispetorv i Aarhus, som skal ses som en protest mod den demonstration, som Danish Defence League har planlagt i byen senere på måneden.
- Aarhus vil ikke identificeres med ekstremistiske grupper - uanset deres ideologiske afsæt. Ekstremisme repræsenterer alt det, vi som en tolerant by ønsker at tage afstand fra.
- Derfor vil Aarhus ikke se passivt til, når vores by misbruges som en platform for den form for synspunkter.
Sådan hedder det i en fællesudtalelse fra alle partier i Aarhus Byråd.
Borgmester Jacob Bundsgaard (S) vil nu rette en skriftlig henvendelse til foreninger, organisationer og erhvervsliv og invitere dem til at bakke op om dagen.
Byrådet opfordrer samtidig til, at ikke kun byens borgere, men også enkeltpersoner og grupper uden for Aarhus møder op og deltager, da fejringen ikke blot skal ses som en lokal markering.
Danish Defence League har sammen med sin engelske moderorganisation, den højreekstremistiske anti-islamistiske English Defence League, indkaldt ultranationalister fra hele Europa til demonstrationen i Aarhus 31. marts.
Her vil formanden for English Defence League, Tommy Robinson, tale sammen med Anders Gravers, der leder organisationen Stop Islamiseringen af Danmark.
Byrådet maner samtidig til besindighed og appellerer til alle om ikke at lade sig provokere, så voldelige sammenstød kan undgås, når de ekstremistiske grupper besøger byen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde