Aarhus Universitet vil fjerne UV-anlæg efter ubehag

Politi, brandvæsen og Beredskabsstyrelsen var massivt tilstede ved Aarhus Universitet efter 23 personer natten til tirsdag følte sig utilpasse efter et formodet udslip af gas eller kemi. Foto: Jens Thaysen

Et desinficeringsanlæg med UV-lys fjernes, efter at 23 personer har meldt om ubehag efter ophold i kantine.

Offentliggjort Sidst opdateret

Aarhus Universitet vil fjerne et desinficeringanlæg med skadelige stråler efter ubehag hos flere personer. Det skriver TV2 Øst.

Udmeldingen kommer, efter at omkring 23 personer pludseligt oplevede ubehag i form af kløe og ubehag i øjnene, efter at have opholdt sig i universitetets kantine.

Desinficeringsanlægget blev opsat i forbindelse med den første nedlukning under coronapandemien.

Her blev det brugt til at desinficere forskellige overflader ved hjælp af de UVC-stråler, der angiveligt er årsag til ubehaget.

/ritzau/