Den islandske aksesky bliver ved med at drille luftrummet over Danmark. Nyeste melding er nu, at det danske luftrum vil være lukket frem til tirsdag morgen klokken 8.00.
- Vi kan ikke sige, om lufthavnene så også bliver åbnet på dette tidspunkt. Vores prognoser rækker kun frem til tirsdag morgen klokken 8.00, og der kan vi se, at askeskyen stadig vil dominere luftrummet, siger Camilla Heglsborg, kommunikationsmedarbejder hos trafiktjenesten Naviair.
Dog har Naviair vurderet, at det er sikkert at gennemflyve luftrummet i stor højde - 35.500 fod, det svarer til knap 11 kilometer.
Det betyder, at fly fra eksempelvis Japan mod New York kan flyve over Danmark.
Det ser ud til, at det først er henimod weekenden, at vinden drejer over i det sydvestlige hjørne, hvorefter askeskyen vil lette over Danmark.
Omkring 200.000 flyrejsende, der skulle have været omkring Københavns Lufthavn i Kastrup, har indtil videre været berørt af lukningen af luftrummet, der har stået på siden torsdag den 15. april klokken 18.
Mandag aften ankommer 70 busser med strandede charterturister til Københavns Lufthavn fra Athen, Barcelona og Algarvekysten i Portugal.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker