Et af dronning Margrethes oliemalerier, en abstrakt komposition i blå, grå og brune farver, blev onsdag solgt for 130.000 kroner.
Maleriet, som er på 70 gange 70 centimeter og bærer dronningens monogram, var udbudt på lauritz.com og vurderet til 275.000.
Umiddelbart før den bebudede afslutning på auktionen så det ud til, at maleriet skulle skifte ejer for 80.000 kroner. Men flere bud i slutspurten forlængede auktionen med næsten et kvarter, før det endelige beløb stod fast.
Pengene for maleriet havner ikke i husholdningskassen på Amalienborg.
Når regentens værker ender på en auktion, som det er sket flere gange, er det altid andre, som prøver at afhænde dem. Dronningen sælger nemlig aldrig sine billeder, men forærer dem væk til familie eller nære venner.
Det er først anden gang, at ét af dronningens oliemalerier bliver solgt på auktion. Første gang, i 2007, skete det også på lauritz.com, og det royale værk fik dengang et hammerslag på 265.000 kroner.
Som regel er der altid mange købere, når dronning Margrethes tegninger, akvareller og maleriet udbydes til salg.
Men et litografi med titlen "Vinteren springer i blomst" udgør undtagelsen fra reglen. Den var vurderet til 5000 kroner, da Holstebro Auktioner udbød det i 2007. Men der kom ikke et eneste bud.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker