Det kan give diarré, kvalme, feber og opkast at spise lucernespirer fra Bønnelykkens spiremix med lucernespirer.
Sådan lyder advarslen fra Fødevarestyrelsen efter at der er fundet salmonella i en pakning af lucernespirerne.
Advarslen gælder alle pakker spiremix solgt indtil fredag den 13. januar i pakker med både 70 gram, 100 gram, 500 gram og 1 kilo. Rådet er at kassere produktet, som er blevet solgt i detailbutikker og til cateringvirksomheder.
Risikoen for at blive smittet gennem spirer er især stor, fordi produktet bliver solgt som spiseklart og dermed er vejen til en salmonellasmitte langt kortere.
Det er Bønnelykken selv, der har fundet salmonellaen i en enkelt pakning af lucernespirerne i sin egenkontrol, der var mindst holdbar til den 11. januar. Men Bønnelykken tager ingen chancer og tilbagekalder derfor alle senere produktioner af lucernespirerne.
Det er langt fra første gang, at spirer giver anledning til bekymring for at sprede smitte og bakterier. Således stammede tarmbakterien VTEC, som kostede over 50 mennesker livet i Tyskland og gav 25 danskere mavesygdommen, fra bukkehornsfrø fra Egypten.
Noget der fik Fødevarestyrelsen til at anbefale, at man varmebehandlede spirer, inden man spiste dem.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde