Derfor er man uskyldig, indtil der falder dom, påpeger formanden for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist.
- Med mindre der er tale om en tilståelsessag, hvor tiltalte tilstår straks, skal vi tage formodningen om uskyld alvorligt, siger han.
En 16-årig dreng fra Svendborg Kommune er i februar blevet tiltalt for seksuelle overgreb på tre piger, hvoraf den ene gik i hans skoleklasse.
Hensynet til den formodede krænkede piger er ifølge Offerrådgivningen og Red Barnet blevet forsømt af skolen, der har tilladt, at den tiltalte fortsatte i samme klasse som pigen, mens efterforskningen har stået på.
- Det er ikke ligetil at fjerne ham fra klassen, for hvis han ikke dømmes senere, hvad så? Skal pigen så fjernes?, spørger Bjørn Elmquist.
Han påpeger, at der også ses falske anmeldelser, og at det er skylden og ikke uskylden, som skal bevises i retten.
Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen,meddeler, at partiet vil stille krav om, at det i sager mellem skoleelever altid er overfaldsmanden, som skal skifte skole.
- Krænkeren skal have lov til at mærke konsekvenserne af sin handling. Han skal væk fra skolen, så offeret kan blive uden at skulle stå ansigt til ansigt med sin voldsmand hver dag, siger han til Ritzau.
Men Bjørn Elmquist maner til besindighed.
- Selvfølgelig rykker politikerne straks ud med en reaktion for at sende et signal, men fjernelse af en tiltalt er ikke en løsning, der konsekvent kan gennemføres, siger han.
Sagen fra Svendborg kommer samtidig med en situation i Albertslund, hvor en 14-årig dreng er tvunget til at gå på samme skole som hans to ældre voldsmænd.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde