Meget taler for, at der slet ikke bliver rejst en sigtelse mod Milena Penkowas i sagen om dokumentfalskneri i forbindelse med flere end 700 rotteforsøg.
Sådan lyder det fra hjerneforskerens advokat, Kåre Pihlmann, der henviser til, at sagen om rotteforsøgene daterer sig til før år 2000.
Dermed bør der ikke være grundlag for en sigtelse på baggrund af politianmeldelsen fra Københavns Universitet, mener han.
- Det er meget sandsynligt, at vi er ude over forældelsesfristen i denne sammenhæng. Det er politiet også opmærksom på, siger Kåre Pihlmann til Ritzau.
- Så det er en mulighed, at politiet slet ikke vil beskæftige sig med sagen. For hvad enten der er noget om anklagerne eller ej, så er sagen under alle omstændigheder forældet, fortsætter han.
Anklagerne om dokumentfalsk er dog ikke den eneste skandalesag, som Penkowa er rodet ind i.
Hun er også blevet beskyldt for videnskabelig uredelighed, og hun er mistænkt for millionmisbrug af fondsmidler.
Københavns Universitet og Kammeradvokaten har desuden iværksat en gennemgribende undersøgelse, som skulle være afsluttet i slutningen af marts.
Penkowa selv ønsker ikke at tale med pressen, oplyser advokat Kåre Pihlmann.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker