Meget tyder på, at det næste fly ud af Danmark med afviste irakiske asylansøgere er ved at varme motorerne op til afgang. Ifølge advokaterne Helge Nørrung og Kåre Traberg Smith kan de blive sendt ud af landet allerede i weekenden. De to advokater repræsenterer flere af irakerene i Ellebæk-fængslet i Nordsjælland og siger, at deres klienter har fået besked på at pakke deres kufferter.
- Jeg frygter, at myndighederne vil sende et fly af sted i løbet af de næste par dage, siger Helge Nørrung til politiken.dk.
Advokaterne henviser til, at myndighederne ønsker at slutte irakernes sager i ekspresfart. Begge har nemlig fået meget kort tid til at afgive svar til myndighederne i de asylsager, de har søgt genoptaget i Flygtningenævnet. F.eks. modtog Helge Nørrung en fax fra Flygtningenævnet torsdag med en svarfrist til i dag klokken 12.
- De giver normalt 14 dage til at kommentere et svar. Her har jeg fået under et døgn. Det giver mig en mistanke om, at der står et fly klar, siger advokaten.
En status fra Dansk Flygtningehjælp viser, at der i øjeblikket verserer 49 sager angående irakiske asylansøgere hos forskellige myndigheder. Sagerne omfatter i alt 55 voksne og 15 børn.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker