Hvis justitsminister Brian Mikkelsen (K) og indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) vil gøre alvor af at justere lovgivningen, så sager om opsagte lejere kan blive behandlet hurtigere, vil det kræve flere ressourcer til domstolene. Det siger advokat Henrik Høpner, der er medlem af Advokatrådet. Han henviser til, at det fra Folketingets side er blevet besluttet, at voldssager ikke må trække ud i længere tid end 37 dage, og at man kunne lave samme regel i forbindelse med sager om chikanerende lejere.
- Man kunne vælge at lave en tilsvarende regel. Det forudsætter selvfølgelig, at man giver domstolene de fornødne ressourcer til at gøre det, for det må ikke gå ud over andre sager. Det er den måde, jeg mener, man kan bevare retssikkerheden for såvel den chikanerende som den chikanerede, siger Henrik Høpner.
Diskussionen om en mulig lovændring er opstået, efter en familie i et boligbyggeri Helsingør i månedsvis har chikaneret de andre beboere. Selv om familiens lejemål var blevet opsagt, kunne de blive boende længe endnu, da sådanne sager kan trække i langdrag i retten.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker