Mange af træerne er sjældne og kommer fra hele Danmark, hvoraf de ældste stammer helt tilbage fra år 1650 - to år efter Christians IV's død.
- Det interessante ved de her træer er, at de gennem tiden er blevet bevaret og spredt ved, at folk har skåret en gren af og podet den på en ny stamme, som de så har plantet, fordi folk har syntes, at de smagte godt, siger hortonom Louise Windfelt.
Æbletræerne skal indgå i museets arbejde med at bevare og formidle gamle danske husdyrracer og plantesorter - den levende kulturarv. Det er en indsats som også Fødevareministeriet tager del i.
- Det er vigtigt, at de bliver reddet, fordi der ikke er mange af dem. De er sjældne, og derfor er denne genkopi vigtig for Nordens Genbank, NordGen. Hver sort er en unik genkombination, og det er det råmateriale, vi har til at lave nye sorter af, siger hun.
I fremtiden kan det blive nødvendigt at bruge dem til at udvikle fremtidens landbrug.
Den 12. marts begynder flytningen af den store æblehave til Frilandsmuseet. En hastebevilling fra Kulturstyrelsen har gjort den omfattende flytning muligt.
I weekenden 6.-7. oktober 2012 kan gæsterne se og smage på de gamle æblesorter fra Veilstrups Æblehave som en del af Gamle Sorters Dage på Frilandsmuseet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker