Næsten tre ud af fire 3F'ere ved udmærket godt, at pensioner ikke længere er noget, der splittes i to, hvis et ægtepar bliver skilt.
Men den viden har dog ikke fået 3F'erne til at sikre sig mod en ulige deling.
Kun to procent af de gifte 3F'ere har tegnet en ægtepagt, der beskriver, hvordan deres pensionsopsparing skal deles, hvis de bliver skilt. 14,5 procent har på anden vis sikret sig i forhold til pension og skilsmisse, skriver Nyhedsbrevet 3F.
Tendensen går igen, når man ser på hele befolkningen.
Der blev tinglyst 9700 ægtepagter i 2010. Det er en halvering i forhold til 2006.
Loven om, at pensioner ikke længere skal deles, trådte i kraft 1. januar 2007. Siden er det gået støt nedad bakke med ægtepagterne, viser tallene fra Tinglysningsretten.dk.
- Nyhedens interesse har lagt sig. Og så er det bare et uinteressant emne. Det er i samme kategori som "om forsikringerne nu dækker". Papirerne ligger på hjørnet af skrivebordet i tre år, og man får ikke gjort noget ved det. Ud fra devisen "det bliver ikke aktuelt for os", så udskyder man snakken, siger advokat Lotte Borg Jørgensen til Nyhedsbrevet 3F.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker