Ældre Sagen dropper retssag mod kommune om plejehjem
Plejehjemmet Havbakken i Hjørring er blevet bedt om at ændre på forhold for ældre, efter at det tabte en sag i Ankestyrelsen i januar. (Arkiv) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ældre har fået medhold i sag om plejehjem nær Hjørring. Derfor dropper Ældre Sagen at føre retssag.
Ældre Sagen har droppet at føre en retssag mod Hjørring Kommune om et plejehjem, der mod flere beboeres ønske blev omdannet til ældreboliger.
Kommunen blev stævnet sidste år, efter at den havde omdannet plejecenteret Havbakken i Tornby, der havde personale døgnet rundt, til ældreboliger med almindelig hjemmepleje. Det skabte utilfredshed hos de ældre.
I januar gav Ankestyrelsen beboerne medhold i, at det ikke var i orden. Det samme har boligminister Kaare Dybvad (S) slået fast.
Derfor er grundlaget for en sag ikke længere til stede, da Ældre Sagen har opnået, hvad den ønskede.
- Vi har sort på hvidt fra både Ankestyrelsen og boligministeren, at Hjørring Kommune håndterede lukningen af Havbakken forkert, siger Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, i en pressemeddelelse.
- I Ankestyrelsens afgørelse fik beboerne og deres pårørende med bistand fra Ældre Sagen fuldt ud medhold i, at man ikke kan visiteres til hjemmehjælp leveret af hjemmeplejen, når man bor i en plejebolig, siger han.
Efter afgørelsen i Ankestyrelsen blev Hjørring Kommune bedt om at levere den samme service på Havbakken som tidligere.
Ældre Sagen havde valgt at stævne kommunen, fordi man frygtede, at andre kommuner ville kopiere modellen i forbindelse med lukninger af plejehjem.
Ældre Sagen havde rejst sagen på vegne af tre beboere på Havbakken.
To af dem er i mellemtiden flyttet til et andet plejehjem, mens den tredje ikke længere lever.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde