Racisme i ældreplejen er udpræget og kan skræmme medarbejderne væk.
Over halvdelen af alle ikke-etniske danskere, der arbejder i ældreplejen, har oplevet racistiske kommentarer fra ældre eller arbejdskolleger
Det viser en rapport fra SFI, Det nationale forskningscenter for velfærd, skriver Fyens Stiftstidende.
- Det er et stort problem. Racistisk adfærd er noget, man virkelig skal gribe fat om, siger seniorforsker Tine Rostgaard, der står bag rapporten om omsorg og etnicitet i ældreplejen.
I rapporten fortæller en afrikansk medarbejder om ældre, der har råbt "hjælp", når de har set hende, og bedt hende gå væk, så de kunne få hjælp fra en "rigtig pige".
- Det er en generation af ældre, der formulerer sig på en anden måde, og specielt hvis de er utrygge, kan de være meget direkte og bruge øgenavne, siger Tine Rostgaard.
Omkring en ud af 10 ansatte i ældreplejen har i dag anden etnisk baggrund end dansk, og tallet ventes at stige.
Derfor er kommunerne ifølge Tine Rostgaard nødt til at skabe ordentlige arbejdsforhold for ikke-etniske danskere inden for ældreplejen, hvis der fortsat skal være varme hænder til at passe de ældre.
- Konsekvensen af racisme på arbejdspladsen bliver, at der vil være et stort rekrutteringsproblem, og at man ikke kan holde på de her medarbejdere, siger Tine Rostgaard.
Hos Fag og Arbejde (FOA) i Odense kender man problemerne med racisme på arbejdspladsen.
- Vi ved godt, at det finder sted, og det er fuldstændigt uacceptabelt, siger Erik Mikkelsen, der er faglig sekretær i FOA Odense.
Forskerne har spurgt omkring 1000 ansatte i ældreplejen i 10 kommuner om deres arbejdsforhold, herunder Odense Kommune.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker