Ændret familiemønster: 83.000 flere singlehusstande siden 2018
Flere studerende, flere skilsmisser og flere seniorer er med til at øge antallet af singlehusstande.
I takt med at befolkningen er vokset, er også antallet af husstande i Danmark taget til. I en stadig større andel af dem bor folk alene.
Det oplyser Danmarks Statistik i en opgørelse, der viser, at bare siden 2018 er der kommet godt 83.000 flere singlehusstande til.
Opgørelsen omfatter alle personer, der er tilmeldt det Centrale Personregister med adresse i Danmark.
En husstand defineres som en bolig, hvor der bor en eller flere personer.
I starten af 2022 var der 2.788.291 husstande i Danmark. Det er 16 procent flere end i 1997, hvor der var 2.397.075 husstande.
I samme periode er den danske befolkning vokset fra 5.275.121 personer til 5.873.420. Det svarer til en vækst på 11 procent.
Selv om befolkningstilvæksten har stor betydning, er der også andre årsager til de seneste 25 års stigning i antallet af husstande.
Det siger Bo Sandberg, der er skatte- og boligøkonom i Dansk Industri.
- I perioden fra 1997 til 2022 er singlehusstandene også relativt set kommet til at fylde mere.
- Fra at de udgjorde 36 procent af husstandene i 1997, udgør de 40 procent af husstandene i 2022, og udviklingen er tilmed accelereret i de seneste tre-fire år, siger Bo Sandberg i en skriftlig kommentar.
Ifølge økonomen er det i populær tale "de tre s'er", der har været med til at øge andelen af singlehusstande.
De tre s'er dækker over flere studerende, flere skilsmisser og flere seniorer.
Hertil er der en stigende udbredelse af par, der vælger at bo hver for sig - også kaldet "cola" eller "couples living apart".
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet