Affaldsselskaber forbereder sig på asbestaffald fra minkfarme
Staten skal stå for at rive gamle minkfarme ned. Det kan medføre asbestaffald ifølge fagblad.
Når tidligere danske minkfarme skal rives ned, kan der ende en stor mængde asbestholdigt affald hos danske affaldsselskaber.
Det skriver Ingeniøren.
Fagbladet har talt med Morten Therkildsen, som er direktør ved RenoDjurs. RenoDjurs foventer at blive den største modtager af affald fra minkfarmene.
- Det er en løbende proces, hvor vi hele tiden kigger mange år ud i fremtiden, så vi er ikke i panik, men omvendt er det bestemt heller ikke noget, vi tager nonchalant, siger han til Ingeniøren.
Han fortæller, at selskabet er i gang med at planlægge og etablere nye deponier til de mange ton affald.
Minkfarmene kan både have eternittag, hvor der er asbest i tagpladerne. Men hvis der er asbest i taget, kan der også være endt asbestfibre i jorden på farmene, skriver Ingeniøren.
I 2021 blev der indgået en politisk aftale om erstatning til minkavlerne, efter at erhvervet blev lukket ned under covid-19-pandemien.
Her forpligtede staten sig til at stå for at rive produktionsanlæg ned og bortskaffe dem. Ifølge Bygningsstyrelsen, som har opgaven, forventer man at skulle håndtere 1229 sager.
Asbest har tidligere været brugt i en række byggematerialer, men det har været forbudt i Danmark siden 1990.
Når man arbejder med asbest, kan det spaltes til mikroskopiske fibre, der kan indåndes som støv. Støvet kan være kræftfremkaldende.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker