Forbruget af pesticider i landbruget skal sænkes med en tredjedel, og derfor vil miljøminister Ida Auken (SF) nu indføre en omlægning af afgifterne, som skal få landmændene til at bruge færre og mindre belastende sprøjtemidler.
- Det handler om at lave en intelligent afgift, så det også er i landmændenes interesse at sprøjte mindre og bruge de mindst miljøskadelige sprøjtemidler, siger Ida Auken i en pressemeddelelse.
- Det skal kunne betale sig at producere korn, frugt og grøntsager i Danmark, og samtidig skal vi have mindsket det store forbrug af sprøjtemidler. Derfor er afgiften sat sammen, som det er tilfældet, siger Ida Auken.
Afgiften gør de mest skadelige midler dyrest og de mindst skadelige billigst. Den kommer som en reaktion på en ny rapport fra Miljøstyrelsen, der viser, at landbrugets brug af sprøjtemidler er blevet 30 procent mere belastende for naturen i løbet af tre år.
Enkelte insektmidler vil med afgiftsændringen stige i omkostninger fra 60 kroner per hektar til 400 kroner per hektar, mens andre miljøvenlige midler bliver billigere at anvende i fremtiden.
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) forklarer, at afgiften bliver "en del af den grønne omstilling, som skal sikre, at Danmark også fremover kan være et landbrugsland."
- Dansk landbrugs fremtid ligger i at producere fødevarer, der er renere, sikrere og mere bæredygtige end i andre lande. Derfor skal vi reducere resterne af sprøjtegift i vores fødevarer og natur.
- En højere afgift på de mest skadelige sprøjtegifte er et helt afgørende skridt i den retning, siger Mette Gjerskov.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde