Om få år vil den traditionelle afholdsbevægelse være forsvundet i Danmark.
- Kampen er tabt, vurderer formanden for Alkoholpolitisk Landsråd, Tue Westing, over for Kristeligt Dagblad.
Under det tidligere navn Danske Afholdsselskabers Landsforbund har rådet
siden 1903 været paraplyorganisation for afholdsbevægelserne og centrum for kampen for afholdenhed.
Dels har Alkoholpolitisk Landsråd måttet erkende, at mange formår at drikke
alkohol med omtanke. Dels er kampen umulig med så rodfæstet en alkoholkultur og så liberal en alkohollovgivning som Danmarks.
- Tanken i den traditionelle afholdsbevægelse om at gøre danskerne afholdende - den er passé, siger Tue Westing.
Derfor justerer Alkoholpolitisk Landsråd, der repræsenterer organisationer som Blå Kors Danmark og Frelsens Hær, målene. Målene er blandt andet, at der indføres en aldersgrænse på 18 år for køb af alkohol, at der sættes
begrænsninger for reklamer for alkohol, og at misbrugere kan få bedre hjælp.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker