Afsmeltning af indlandsisen går amok
Foto: Michael Bothager /Scanpix
Michael Bothager /Scanpix
Helt ekstremt høje sommertemperaturer på op mod 25 grader i det sydvestlige Grønland har ført til voldsomme floder af smeltevand fra indlandsisen ved Kangerlussuaq - også kendt som Søndre Strømfjord - Grønlands knudepunkt for flytrafik.
Sebastian Mernild, dansk klima- og polarforsker ved Los Alamos i New Mexico i USA, er nærmest chokeret.
- Aldrig gennem de seneste 10 år, hvor jeg har arbejdet med afsmeltning og massetab på indlandsisen, har jeg set tilsvarende mængder smeltevand strømme ud fra isen. Det er helt vildt - det må være rekord, siger han til Ritzau.
Borgmester Hermann Berthelsen i Qeqqata Kommune kalder situationen kritisk. Der er tale om en naturkatastrofe, og der er brug for flere ressourcer for at få kontrol over situationen, siger han i en pressemeddelelse.
Vandmasserne har allerede revet en bro, et stykke vej og en gummiged med sig, og alt tyder på, at vandstanden stiger yderligere de kommende dage.
Lokalt frygter man, at smeltevandet fra gletsjerne vil vælte elmaster og ødelægge vandforsyningen.
Forbindelsen til lufthavnsradaren på den sydlige side af elven ved Kangerlussuaq er afbrudt. Kommunen har anmodet det grønlandske selvstyre om hjælp til at få udbedret skaderne, skriver avisen Sermitsiaq. AG.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker