Aftale om sorgorlov kommer som lettelse for kvinden bag forslag
Pernille Møller Jensen stillede borgerforslaget efter selv at have mistet sit barn. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En aftale om sorgorlov glæder Pernille Møller Jensen, der stod bag borgerforslag efter at have mistet sin søn.
Det er en lettelse, at der er lavet en politisk aftale om en sorgorlov til de forældre, som mister et barn under 18 år.
Det siger Pernille Møller Jensen. Hun indstillede det borgerforslag, som den nye aftale tager udgangspunkt i.
- Jeg er både rigtig glad og lettet for de familier, som desværre skal igennem det samme, som jeg var igennem for 15 måneder siden, siger Pernille Møller Jensen.
Hun stillede borgerforslaget efter at have mistet sin søn til leukæmi.
I sønnens sygdomsforløb oplevede hun en stor forskel på, hvordan hun og hendes mand var stillet.
Pernille selv fik en sygepasningsorlov i forbindelse med sønnens sygdom, som også gjaldt tre måneder efter sønnens død.
Hendes mand kunne imidlertid ikke gå på orlov, og 14 dage efter sønnens død blev han indkaldt til samtale på jobcentret for at finde ud af, hvordan han skulle vende tilbage til arbejdet.
Pernille og hendes mand blev en del af en sorggruppe, hvor de fandt ud af, at de ikke var de eneste, som oplevede en forskel i, hvordan forældre er stillede, hvis de mister et barn.
- Og så tænkte jeg: "Hvad med dem, som mister børn på andre måder?"
- Nu var vores barn syg, så en af os havde orlov. Men hvis man mister sit barn i en ulykke, er der ikke nogen af forældrene, som har noget som helst, siger Pernille Møller Jensen.
Derfor håber hun, at den nye aftale kan give ro i et halvt års tid til de forældre, som skulle miste et barn under 18 år.
Men Pernille Møller Jensen ser gerne, at aftalen også inkluderer støtte som psykologhjælp samt opfølgning på, hvordan forældrene har det.
Regeringen vil fremsætte lovforslag om en ændring af reglerne i starten af oktober, hvor Folketinget vender tilbage fra sommerferie.
På nuværende tidspunkt har borgerforslaget lidt over 67.000 støtter.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker