Kritikken haglede ned over Cupcake-direktør Kristian Vangsgaard, da han kaldte sine unge ansatte "Wannabe reality-tv-stars", som oveni blev truet med bøder på en kvart million kroner, hvis de fortalte om deres job.
Men nu er de urimelige ansættelseskontrakter historie.
Fredag skrev bagerikæden Agnes Cupcakes under på en overenskomst med HK Handel, der betyder, at virksomheden skrotter de meget omtalte ansættelseskontrakter og giver medarbejderne vilkår på linje med resten af branchen.
Overenskomsten træder i kraft 1. februar 2012.
- Jeg er glad for at kunne fortælle medarbejderne, at vi har sikret dem ordentlige arbejdsvilkår.
- De får ret til betaling for overarbejde, og der er bestemmelser om arbejdstid og vagtplaner. Så medarbejderne får en god julegave, siger formand for HK Handel, Jørgen Hoppe.
HK Handel præsenterede Agnes Cupcakes for et overenskomstkrav efter virksomheden røg ind i et decideret mediestormvej på grund af ansættelseskontrakterne.
- Vi er meget glade for, at der er fundet en aftale med HK handel, som alle kan være tilfredse med.
- Vi ser nu frem til at komme videre og udvikle vores forretning sammen med vores medarbejdere, siger direktør Kristian Vangsgaard, Agnes Cupcakes.
Agnes Cupcakes tiltræder den landsdækkende butiksoverenskomst mellem HK Handel og Dansk Erhverv.
Dermed får de unge ansatte nu blandt andet ret til overarbejdsbetaling, tillæg for ubekvem arbejdstid, pension, barsel, fem ekstra feriedage, en opsparingskonto med frit valg mellem pension eller løn.
Allerede samme dag som mediestormen hærgede beklagede direktøren sine udfald mod sine ansatte.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde