Aktionærer i Roskilde Bank fortsætter kamp

Hvis Roskilde Banks tidligere direktør dømmes til at betale erstatning, får aktionærerne næppe noget ud af det. Men de kan håbe på et andet sagskompleks.

Aktionærerne i Roskilde Bank får formentlig ikke deres penge igen, selv om bankens tidligere direktør, Niels Valentin Hansen, bliver dømt til at betale erstatning.
- Selv hvis han bliver dømt i retten, må aktionærerne indstille sig på, at deres penge er tabt, siger juraprofessor Lars Bo Langsted til Dagbladet Roskilde.
Han tilføjer, at selv hvis banken får noget af tabet ind, skal kreditorerne først have deres tilgodehavende, før turen kommer til aktionærerne.
Men Lars Bo Langsteds udlægning giver kun et delvist billede af, hvordan situationen forholder sig.
Det siger Jens Løgstrup, der tiltrådte som bestyrelsesformand i Roskilde Bank ved betalingsstandsningen for knap et år siden og fratrådte, da banken senere gik konkurs.
Han mener slet ikke, at spørgsmålet om erstatning er endeligt afklaret med den advokatundersøgelse, der blev offentliggjort onsdag.

- 33.000 aktionærer er ved at forberede en fri proces i et andet sagskompleks, der kører i sagen. I den forbindelse mener jeg, at der kan være god grund til at gå efter revisionsfirmaet Ernst & Young.
Den tidligere bestyrelsesformand forklarer det med, at firmaet i sin revision af regnskabet for 2007 fremhæver et stort milliardbeløb i egenkapital.
- Det arbejde har firmaet ikke lavet ordentligt, når det få måneder senere viser sig, at der tværtimod er en stor, negativ egenkapital. Men rigtig mange har købt aktier ud fra revisionens "blåstempling" af det seneste regnskab. Derfor ser det ud, som om der er et solidt grundlag for, at en gruppe aktionærer kan rejse erstatningskrav mod ledelsen og mod revisionen, skønner Jens Løgstrup.
Hvis aktionærerne får medhold i et sådant krav, mener han, at det formentlig bliver Ernst & Young, der må til pengepungen.
- Et så stort revisionsfirma har en forsikring, som dækker dem ind, hvis det viser sig, at de kan stilles til ansvar i en sådan sag. Hvis aktionærerne får medhold i et sådant krav, tilgår pengene dem direkte. Her skal de ikke "konkurrere" med kreditorer eller andre, anfører Jens Løgstrup.

/ritzau/