Mellem 30 og 40 danske og udenlandske aktivister har tidligt lørdag morgen fået sat træfældningen i Østerild Klitplantage i bero ved at lægge sig foran skovarbejdernes maskiner.
Naturstyrelsen udskyder arbejdet med at forberede oprettelsen af et stort testcenter for vindmøller til foreløbig på mandag. Hvis aktivisterne ser ud til at lægge sig i vejen for træfældningen på længere sigt, så vil Naturstyrelsen bede om politibeskyttelse, siger skovrider Ditte Svendsen til Ritzau.
- Hvis vi kan se, at det bliver noget længerevarende, så må vi bede om hjælp udefra. Vi kan ikke byde vores medarbejdere, at der skabes farlige situationer ved, at folk lægger sig under deres maskiner, siger skovrideren.
Politiet kom til stedet lørdag morgen klokken fem. Og det udartede sig ikke til håndgribeligheder, da Naturstyrelsens folk valgte at køre deres maskiner tilbage i garagen og forlade stedet for at undgå konfrontationer.
Naturstyrelsen overvejer dog at politianmelde aktivisterne, oplyser Ditte Svendsen.
- Det var en fredelig, passiv sitdown-demonstration. Vi var der for at undgå konfrontationer og for at få en dialog i gang, siger vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Ifølge vagthavende er flere udenlandske aktivister indkvarteret i den nærliggende Thylejr ved Frøstrup, som hippier oprettede i 1970.
Naturstyrelsen havde lagt an til at rydde i første omgang 12 hektar plantage til en vej og til oplagringspladser. Her skulle der også arkæologiske undersøgelser i gang.
Omkring 600 lokale beboere og sympatisører demonstrerede fredag imod, at myndighederne sætter arbejdet i gang, førend Østre Landsret og EU i løbet af juli og august tager stilling til klager, der går på at testcentret strider mod EU's naturbeskyttelse.
Oprettelsen af testcentret er vedtaget i Folketinget af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og SF.
Der skal ryddes i alt 266 hektar plantage for at give plads til testcentret.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde