Aktivisterne i klimainitiativet Shut it down er klar til endnu en aktion mod et dansk kraftværk.
I lørdags deltog over 1000 i en demonstration på Amagerværket, og i en pressemeddelelse giver Shut it down udtryk for, at aktionen var en "kæmpesucces".
Tannie Nybroe, talsperson for Shut it down, understreger, at aktionen ikke skal være en enkeltstående begivenhed, men den første i en række af aktioner.
Hun tilføjer, at der endnu ikke er taget endelig stilling til, hvad det næste træk skal være.
- Men det står klart, at vi er rigtig mange, som gerne vil forsøge at lukke danske kulkraftværker. Danmark har et tårnhøjt kulforbrug, og det skal der sættes en stopper for. Næste gang vil vi prøve en ny taktik og snige os ind i al hemmelighed, tilføjer Tannie Nybroe.
I lørdags lykkedes det ikke for klimaaktivisterne at få lukket for tilførslen af kul til Amagerværket.
Politiet tog 177 demonstranter med på stationen, og de blev alle sat på fri fod søndag morgen. Politiet oplyser imidlertid, at 12 vil blive sigtet, enten efter straffeloven eller ordensbekendtgørelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker