Demonstranter og aktivister under det forestående klimatopmøde forbereder sig på, at demonstrationerne kan ende med fysiske skader. Derfor opretter de ifølge Newspaq et feltlazaret på Christiania, der hurtigt kan behandle sårede aktivister. Det er frygten for, at politiet står klar med håndjern uden for skadestuen, der får aktivisterne til at undgå de offentlige sygehuse.
- Hvis der bliver kampe med politiet, så er det godt at være hurtigt forberedt, hvis der er nogen, der kommer til skade. Der er ofte masser af kaos i sådan nogle situationer, hvor politiet kan holde ambulancer væk. Så vi gør det for at kunne være hurtige og effektive, siger talsmand på Christiania og aktivist i miljøet Thomas Ertmann.
Hjemmesiden 'First aid for COP15' efterlyser donationer og erfarent og uddannet personale til beredskabet.
Københavns Politi opfordrer tilskadekomne til at få hjælp på en skadestue, men det autonome initiativ overrasker ikke informationschef Flemming Steen Munch.
- Det har i mange år været sådan, at dele af aktivistmiljøet, specielt de mere ekstreme, ikke ønsker at bruge det etablerede system. Fordi man er bange for, at vi står der og spørger til, hvordan skaderne er opstået, siger han til Newspaq.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker