Mandag morgen lykkedes det nok en gang en gruppe aktivister at blokere for, at Naturstyrelsen kan komme i gang med at fælde træer i Østerild Klitplantage.
Rydningen af træer skal give plads til et nationalt testcenter for vindmøller på op til 250 meters højde.
En flok på omkring 30 aktivister havde sat sig ved den indhegning, hvor skovningsmaskinerne er parkeret, og blokerede for adgang, oplyser Naturstyrelsen.
Det er anden gang, aktivisterne har held til at forhindre, at arbejdet går i gang. Lørdag morgen stoppede godt 40 personer skovarbejderne, som ville rydde plads til møllecentret.
Mandag morgen var politiet til stede, men ifølge Naturstyrelsen "på lavt blus". Naturstyrelsen har endnu ikke besluttet, om eller hvornår man vil kalde ordensmagten ind på fuldt blus.
Et forsøg på at skabe en form for dialog med aktivisterne har ikke ført til noget.
Miljøminister Karen Ellemann (V) vil ikke udsætte fældningen, selv om der stadig verserer klagesager ved EU-Kommissionen og Vestre Landsret.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde