Akutlægehelikoptere var på vingerne 13 gange dagligt i 2020
Landets akutlægehelikoptere var på vingerne i alt 4672 gange i 2020. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
I et coronapræget år fløj landets fire akutlægehelikoptere flere missioner end nogensinde før.
Landets akutlægehelikoptere var på vingerne rekordmange gange i 2020.
Det oplyser Danske Regioner i en pressemeddelelse.
4672 gange var landets fire akutlægehelikoptere på vingerne.
Det svarer til, at helikopterne i gennemsnit var på vingerne 13 gange i døgnet i 2020.
Og som med så meget andet i 2020 menes corona også at have spillet en rolle her.
- Der er flere mennesker, der har opholdt sig i yderområderne i for eksempel deres sommerhus under corona, siger Ulla Astman (S), næstformand i Danske Regioner.
- En anden årsag er, at vores helikoptere og piloterne er blevet bedre til at flyve - også i dårligt vejr, siger hun.
Næstformanden i Danske Regioner forklarer, at akutlægehelikopterne oftest rykker ud, hvis der er tale om alvorlig sygdom og trafikuheld.
- Det har en rigtig stor betydning for folk, især når man befinder sig i yderområderne. Nogle gange kan man jo forkorte transporttiden med tre kvarter, siger Ulla Astman.
Juli var den travleste måned for helikopterne i 2020, hvor de var på 510 missioner. Januar var den mindst travle måned med 302 missioner.
Helikopternes formål er at bidrage til en hurtig indsats for syge eller tilskadekomne, hvis tiden er knap, eller hvis patienterne befinder sig langt væk fra et hospital.
De flyver også patienter fra ikke-landfaste øer til hospitalet, når der er tale om akutte - men ikke nødvendigvis livstruende - tilstande.
De fire akutlægehelikoptere holder til på hver deres base i Skive, Billund, Ringsted og Aalborg. Ordningen er et samarbejde mellem landets fem regioner.
Siden ordningen med akutlægehelikoptere blev indviet i 2014 har antallet af missioner slået rekord hvert år.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker