Lægeforeningen vil de lange ventetider på landets skadestuer til livs. Derfor foreslår den, at der sættes et fire-timers loft over skadestuebehandlingerne. Men loftet handler i virkeligheden om at presse systemet til at sortere patienter fra, indrømmer Lægeforeningen.
- Der er omkostninger forbundet ved at lave skadestuer med en rimelig ventetid. For at kunne det, skal vi sortere de patienter fra, der kan behandles et andet sted. Fordelen for sygehuset og patienterne er, at vi kan tilbyde en behandling af høj kvalitet til dem, som faktisk har brug for det, siger formanden for Lægeforeningen, Jens Winther Jensen.
Undersøgelser viser, at mellem 50 og 60 procent af de besøgende på skadestuerne lige så godt kunne være gået til egen læge. Derfor foreslår Lægeforeningen, at patienterne efter århusiansk forbillede visiteres over telefonen, inden de ankommer i ventesalen. Under en telefonvisitation vurderer personalet, hvorvidt patienten har brug for at komme på skadestuen, eller om personen snarere skal benytte sig af 112, vagtlægen eller sin egen læge. Derudover løser visitationen flaskehalsproblemer ved at sende patienterne derhen, hvor der er kortest ventetid.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned