Alle københavnere kan nu drikke rent vand

Københavns Energi frikender vandet i hele byen, og alle københavnere kan nu give deres hårdtprøvede elkedler en velfortjent puster.

Dermed kan de sidste cirka 40.000 berørte beboere på Nørrebro og i dele af indre by nu igen nyde vand direkte fra hanen.

Forureningen blev opdaget fredag i sidste uge, og Københavns Kommune opfordrede i første omgang borgerne i et område nord for Roskildevej til at koge drikkevandet.

Et område med flere hundrede tusinde beboere.

Senere blev området indsnævret, så det var afgrænset af Tagensvej, Jagtvej, Åboulevarden samt Farimagsgade.

Københavns Kommune oplyser, at vandet i hele hovedstaden nu er sluppet fri af forureningen.

Offentliggjort Sidst opdateret