Alle tog til Hamburg er aflyst på grund af strejke
Strejkende tysk togpersonale giver problemer på afgange til Hamburg. (Arkivfoto) Foto: Christian Mang/Reuters
Christian Mang/Reuters
Tysk togpersonale går i strejke natten til onsdag, derfor er alle tog fra Danmark til Hamburg aflyst.
Alle tog fra Danmark til Hamburg er aflyst, da tysk togpersonale indleder strejke fra natten til onsdag, Det oplyser DSB til Ritzau.
Strejken er i første omgang varslet til at vare fra onsdag til fredag.
- Der er varslet strejke af det tyske togpersonale hos Deutsche Bahn, det betyder, at vi ikke kan køre tog til Hamburg, siger Tony Bispeskov, der er kommunikationschef ved DSB.
Deutsche Bahn er de tyske statsbaner.
Udlandsbilletter og pladsbilletter på den påvirkede rute, der er gyldige i perioden, tilbagebetales uden gebyr.
Personalet, der arbejder med godstog, går i strejke klokken 19 tirsdag, mens personalet på passagertogene går i strejke klokken 02 onsdag.
DSB kører to ruter til Tyskland. Det drejer sig om en rute til Hamburg og en til Flensburg.
Togafgange til Flensborg er ikke påvirket af strejken, men DSB holder øje med situationen.
- Vi kan ikke vide, hvordan strejken udvikler sig. Og DB opfordrer til, at man ikke rejser, da de ikke har fuldt overblik over konsekvenserne af det her, siger Tony Bispeskov.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned