Og alt tyder på, at Mary Fondens efterfølgende workshop, hvor kronprinsesse Mary deltager, bliver konferencens største tilløbsstykke.
Det er selvfølgelig en stor glæde, siger Mary Fondens direktør, Helle Østergaard.
- Konferencearrangørerne har sendt en forespørgsel ud til alle deltagere om, hvilke workshopper de helst vil deltage i. Og de har nu meldt tilbage til os, at vores workshop er den, der er allermest efterspurgt, siger direktør Helle Østergaard.
Der er omkring 100 workshopper med deltagelse fra mere end 90 lande.
Det kongelige stempel er uden tvivl med til at promovere Mary Fondens workshop, men Danmark er på mange måder et foregangsland, når det gælder hjælp til voldsramte kvinder, og projektet er en succes.
- Vold i hjemmet er ikke kun blå øjne. Økonomisk vold er en overset type af vold, som ofte bliver brugt til at fastholde kvinden i et voldeligt forhold. Økonomisk indsigt og overblik kan derfor også være vejen ud af volden, siger Helle Østergaard.
Projektet "Råd i livet" tilbyder voldsramte kvinder gratis økonomisk, juridisk og social rådgivning på Mødrehjælpen i København og Aarhus og indtil videre på syv af landets krisecentre.
- Vi oplever, at kvinderne får fornyet tro på sig selv, økonomisk indsigt og overblik. Det kan hjælpe dem til et liv uden vold, siger Helle Østergaard.
Projektet blev søsat 2009, og siden har 1000 kvinder fået hjælp gennem "Råd i livet", der er et samarbejde mellem Nykredit, Foreningen Østifterne, Mødrehjælpen, LOKK og danske advokater.
Konferencen 2nd World Conference og Women's Shelters fortsætter til og med 1. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker