Både det amerikanske og det britiske militær har været til møder med den danske Forsvarskommando om bogen, der ifølge militæret og fogedretten indeholder fortrolige oplysninger.
Det britiske militær har selv bedt om mødet, der fandt sted torsdag, fortæller den britiske militærattaché, Dick McCormac til politiken.dk. Og den danske bog kan få konsekvenser for den måde britisk militær opererer på i Afghanistan, siger Dick McCormac:
- Vi sidder i øjeblikket og overvejer, om der er ting i bogen, som får konkrete konsekvenser for britiske operationer. Men hvis vi kommer frem til, at vi bliver nødt til at indføre ændringer, så vil vi ikke fortælle det offentligt af sikkerhedshensyn, siger han.
McCormac har selv læst Jæger-bogen, men han ønsker ikke at fortælle, hvilke afsnit han eventuelt mener vil kunne kompromittere britiske soldaters sikkerhed.
Også den amerikanske forsvarsattaché, Chris MacDonald, har også været til et møde om Rathsacks bog. Her fra er kommentarerne noget mere sparsomme. Men det amerikanske forsvar støtter det danske militær i deres bestræbelser på at stoppe bogen, siger han.
Politiken erfarer dog, at Thomas Rathsacks bog ikke har bragt sindene så meget i kog i det amerikanske forsvarsministerium Pentagon, at de selv har henvendt sig med instrukser til den amerikanske ambassade i Danmark om sagen.
Lars Sønderskov fra Forsvarskommandoen vil kun bekræfte, at der har været drøftelser med de to hovedallierede i Afghanistan.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker