De fysiske mén, som de implicerede i kæntringsulykken på Præstø Fjord måtte få, kan ikke bebrejdes den storstilede redningsaktion, der blev sat i værk.
Mere eller mindre alt forløb således efter planen, da det lokale beredskab satte alt ind på at redde de to lærere og 13 elever, der var om bord på den kæntrede dragebåd.
I hvert fald hvis man skal tage Region Sjællands evalueringen af indsatsen for pålydende.
"Samlet set har regionens præhospitale organisation fungeret i overensstemmelse med Sundhedsberedskabsplanen og ydet en vellykket indsats som led i en stor og kompleks redningsaktion", står der i evalueringen.
Her bliver det også opgjort, hvor stort et apparat der blev sat i sving, da meldingen om ulykken tikkede ind klokken 12.43 den 11. februar.
Fire helikoptere, 12 ambulancer, to lægebiler, en akutsygeplejerskebil og seks redningsfartøjer deltog i aktionen, der strakte sig over tre timer.
De læger, der efterfølgende behandlede syv unge på intensivafdelinger på flere forskellige sygehuse, har da også rost redningsaktionen.
Dog kunne redningsfolkene ikke forhindre, at en lærer mistede livet under den skæbnesvangre bådtur. /ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde