Mens det meste af Danmark fredag vågnede op til regn, så var vejret anderledes godt hos aktivisterne, der den seneste uge har blokeret for skovrydning i Østerild Klitplantage, hvor der skal opføres et nationalt testcenter for kæmpevindmøller.
- Det er et utrolig dejligt vejr herude, så vi glæder os bare over, at træerne får lidt længere tid at leve i, siger talsmanden for aktivisterne, Tom Vilmer.
Torsdag troppede politiet ellers op ni mand høj for at bane vejen for skovrydningsmaskinerne, men efter en halv times tid måtte myndighederne opgive at få maskinerne på græs.
Mange af aktivisterne var taget på svampetur, da politiet dukkede op, men de lokale beboere fik alligevel forpurret skovrydningen.
Selv om politiet - ved den lejlighed - forsvor at vende tilbage, så lyder den kortfattede melding om planerne p.t. fra den vagthavende ved Holstebro Politi:
- Vi er i hvert fald ikke derude.
Tom Vilmer forventer, at det er stilhed før stormen:
- Der er i hvert fald adskillige journalister - med tv-parabolantenner - som står herude og venter på, at der skal ske noget sjovt. Jeg tror nu ikke, at der sker noget i dag. Men jeg har selvfølgelig før taget fejl, siger han.
Demonstranterne tog opstilling i plantagen fredag, fordi de vil forhindre opførelsen af syv kæmpevindmøller på op til 250 meter i området, sådan som regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokraterne har aftalt.
Etableringen af testcentret mellem Nationalpark Thy og det EU-beskyttede fuglereservat Vejlerne kræver, at der fældes træer.
Ifølge Naturstyrelsens projektleder i Østerild, Claus Rasmussen, lægger "taktstokken" - eller initiativet - hos politiet:
- Vi vil gerne i gang så hurtigt som hurtigt og er allerede én uge efter den oprindelige tidsplan. Så for os kan det ikke gå hurtigt nok med at komme i gang
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker