Ambassadør: Skiferie i Norge giver ikke mening lige nu
Danmarks ambassadør i Norge Jarl Frijs-Madsen mener ikke, det giver mening, at satse på en skiferie i Norge, som de danske smittetal ser ud lige nu.
- Men det er jo svært at sige, hvordan det ser ud i slutningen af skisæsonen, siger han. Foto: Øystein Helmersen/FreeØystein Helmersen/Free
De restriktive indrejseregler i Norge gør det meget svært at tage på skiferie, siger dansk ambassadør.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Det danske udenrigsministerium og den danske ambassade i Oslo modtager flere henvendelser fra borgere, der spørger ind til mulighederne for at tage på skiferie i Norge.
Men de høje danske smittetal samt de norske indrejseregler gør det projekt meget vanskeligt.
Det fortæller Danmarks ambassadør i Norge, Jarl Frijs-Madsen.
- I et godt stykke tid har det været sådan, at selv om man som EU-borger gerne må rejse ind i Norge, vil der være indrejserestriktioner på ti dages karantæne, hvor man skal være helt isoleret.
- Så det giver ikke rigtig nogen mening at tage på en uges skiferie i Norge, siger han.
Annonce
For at undgå at skulle i karantæne, når man ankommer til landet, skal man komme fra en region med under 25 coronasmittede per 100.000 borgere.
- Det var der i Danmark i sommer, men der er vi jo slet ikke lige nu.
- Så det kommer ikke til at ændre sig foreløbigt, men det er jo svært at sige, hvordan det ser ud i slutningen af skisæsonen, siger Jarl Frijs-Madsen.
Region Hovedstaden har det højest registret incidenstal i Danmark. Her er der 463,1 smittet med corona per 100.000 borger.
Region Nordjylland har det laveste incidenstal. Her er der den seneste uge registret 96,9 personer smittet per 100.000 borger.
I modsætning til Danmark, hvor vi har oplevet støt stigende smittetal det seneste stykke tid, har Norge haft held til at knække kurven.
Den danske ambassadør fortæller, at man i Norge registrerer omkring 300-400 dagligt smittede i Norge. Tidligere i efteråret var tallet oppe på 600-700.
Den lave smitte betyder, at det i Norge er muligt at krydse regionsgrænser, og det har den norske skiindustri tænkt sig at udnytte.
Man har allerede åbnet for 11 alpinanlæg og i weekenden åbnes der for yderligere 15. Men man bruger altså ikke kræfter på at lokke danskerne til sit anlæggene i år.
- Man er klar over, at situationen er en anden i end i sommer. De norske ski-destinationer satser på norske turister i år, siger Jarl Frijs-Madsen.
Danskerne skal væbne sig med tålmodighed, hvis de virkelig vil på skiferie i Norge. EU-borgere skal p.t. i ti dages karantæne, før de må rejse ind i Norge. Foto: Georges Gobet/Ritzau ScanpixGeorges Gobet/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde