Et nyt ambulatorium for adoptivbørn åbner torsdag på Rigshospitalet i København.
Ambulatoriet er et tilbud om undersøgelse og rådgivning til familier, der ofte står tøvende over for de sygdomme og symptomer, som et barn fra eksempelvis Indien og Etiopien pådrager sig.
Og ikke kun til familierne, men også til den praktiserende læge, der i nogle situationer kan have brug for specialhjælp for at afklare, hvad der er galt med børnene.
Usikkerheden kan skyldes, at der kun foreligger få eller slet ingen oplysninger om forløbet af graviditeten, fødslen og barnets vaccinationer. Der kan også være uopklarede spørgsmål omkring leverbetændelse og tuberkulose, oplyser Rigshospitalet i en nyhedsmail.
Derfor tilbyder hospitalets børneafdelinger nu en individuel vurdering af børn, der er adopteret i udlandet. Vurderingen kan også omfatte ernæring og kostvejledning samt psykologisk-pædagogisk rådgivning.
Indtil videre har det ny ambulatorium åbent en dag om ugen.
Hver år adopteres ca. 400 udenlandske børn til Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker