Amerikansk sanger aflyser koncert på Roskilde Festival
Roskilde Festival arbejder nu på højtryk for at finde en erstatning for amerikanske Kali Uchis. (Arkivfoto). Foto: Amy Harris/Ritzau Scanpix
Sangeren Kali Uchis har aflyst sin koncert på årets Roskilde Festival, som nu skal finde en afløser.
Den amerikanske sanger Kali Uchis aflyser sin planlagte koncert på årets Roskilde Festival.
Aflysningen skyldes problemer med planlægningen.
Det oplyser festivalen på sin hjemmeside.
Roskilde Festival forklarer, at den nu arbejder på at finde den kunstner, der skal overtage Kali Uchis' ledige plads hurtigst muligt.
Tilbage i efteråret sidste år blev Kali Uchis præsenteret som et af de store navne på årets musikplakat.
Hun står bag store hits som "Moonlight" og "Telepatía", hvor sidstnævnte har mere end en milliard afspilninger på musiktjenesten Spotify.
Koncerten var planlagt til at finde sted 5. juli klokken 18 på festivalens største scene, Orange Scene.
Sommerens besøg skulle have været 30-årige Kali Uchis' anden optræden på Danmarks største musikfestival. Sangeren besøgte også Roskilde Festival tilbage i 2018, hvor hun optrådte på den noget mindre scene Apollo.
Trods aflysningen kan festivalgæsterne glæde sig til andre store hovednavne såsom 21 Savage, Skrillex, Doja Cat, Foo Fighters og SZA.
Musikdagene på årets Roskilde Festival finder sted fra onsdag 3. juli til lørdag 6. juli.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde